Karakterbogen 2

Liveshow nummer to blev ikke helt det brag, vi så inderligt havde håbet på. Temaet ’danske kunstnere’ lagde ellers op til noget særdeles mindeværdigt, og Nico og Bruiser håbede – præcis som alle andre sunde og raske mennesker med god smag -  selvfølgelig på at høre noget med Medina, Kim Larsen og to smukke mænd fra Værløse. Det kunne vi starte med at glemme. Takket være Mich fik vi dog et par glædelige genhør med Saybia og Burhan. Altid en fornøjelse. Det var så til gengæld også Mich’s eneste fornuftige bidrag til aftenens program – mere om det senere. Nu til det, som det hele handler om. Karaktererne.

M.B., 10 – Bamsen holder aldrig op med at være dejlig. Selvom han synger en irriterende sang (ligesom Sveinur) med en irriterende gruppe (ligesom Sveinurs entourage) med en irriterende forsanger (ligesom Sveinur). At sangen så tilmed er M.B.’s yndlingssang er lidt uheldigt, men det tilskriver vi hans uhelbredelige psykiske lidelse. Samme psykiske lidelse taget i betragtning er det intet mindre end klasse, at M.B. efter at have sunget kaster sig ud i en sanganalyse smukkere end Prinsesse Marie. Løftekrammet af Pernille trækker selvfølgelig også op.

Igen. Er der noget her, man ikke bør elske?

Mulila, 8 – Tutila synger Burhan G. Det består man selvfølgelig helt automatisk på. Stor, sort kvinde trækker også op, men ikke lige så meget som hvis hun havde iført sig et nyt telt i pangfarve. Men hæderlig præstation af den afrikanske repræsentant.

Vi savner lidt pang.

Sveinur, 03 – Ja, vi hader dig stadig Sveinur. Du taler stadig idiotisk, du ser stadig idiotisk ud, og du synger stadig idiotisk, så det giver ret meget sig selv. Selvom det her var hans næstbedste optræden, vil vi gerne benytte denne lejlighed til at udstede en fatwa mod hele Færøerne, som øjensynligt sms’er mere fredag aften end Prince Henri nyder sig selv. STOP DET!

Klovn. Vi håber, at du bliver kvalt i dit åndsvage halstørklæde.

Tandberg og Østenby, 10 – Når man tænker på, at de kun lige akkurat når en average krage til sokkeholderne in terms of the looks, så er det imponerende nok, at de betager os i så forholdsvis høj grad, som de gør. De synger jo hamrende godt (noget som den latterlige Sveinur burde tage ved lære af).

Det stritter i alle retninger - særligt på Tandberg (eller er det Østenby? Ingen kender svaret). De havde klaret sig endnu bedre i Voice på leflekanalen TV2.

Line, 9 – Nico and Bruiser just love heldragter i sort. Særligt når de er klistret på 15-årige piger. Og så er den vel ikke længere.

Teenagepige i kattekostume. Det tager fuldstændig fokus fra de kolossale næsebor.

Nico and Jean, 10 – Lisbeth Salander og Brillywood lever igen højt på Blachmans dygtige sangvalg. Vi kan godt lide det, og kun en vantro vil benægte, at de to kan synge (det kunne sådan en tumpe som dumme Sveinur godt lære lidt af) og lyder godt sammen.

Forholdsvis god stil. Men Jean skal passe på, at der ikke går Asien Sensation i den. 

Katrine, 8 – Vi er egentlig positivt stemte overfor sangvalget. Helt ærligt, hvem har ikke bare en lille fetich for Saybia? Men den super jyske Randerspige rocker ikke vores verden med sin temmelig ligegyldige vokal. Farvel Katrine. Goddag mere sangtid til Ida og Morten Benjamin.

Velkommen i glemmebogen, Randers.


Ida, 13 – Vi er lidt nervøse for, hvad Pernille Rosendahl er i færd med at gøre ved dejlige Ida. ”Fingrene væk,” sagde Blachman, og vi er tilbøjelige til at give ham ret. Men selvfølgelig får Ida 13. Hun lyder så porøs og smuk som forelskelse under et stort bøgetræ, og så lever vi med, at sangvalget ikke medfører helt så mange youtube-views, som vi havde forventet.

Smukt.

Og nu som noget nyt (tak til trofast nicoandbruiser-læser, Theis) – dommerkarakterer:

Blachman, 11 – Vi elsker det. Han sætter fut i lortet, og der er guldkorn imellem alt det obligatoriske rambling. Skaldefars sangvalg er også gode, men det bliver alligevel for meget, at han tramper henover uskyldige Katrine, som jo ikke er andet end en dum pige fra Randers.

Pernille, 9 – Hun er smuk som en sommernat og en moden kvinde, som Nico and Bruiser ofte tænker på, når de for eksempel sidder og koger til ’Latin America– Modern Period’. Det er i sig selv værdifuldt, men det er ikke nok til hive hende op på en tocifret grade. Dertil er sangvalgene lidt for tvivlsomme, og så er vi lidt lunkne ved hendes demonstration af rock’n’roll. Det var ikke specielt sejt (dog sejere end torskedumme Sveinur, som ikke er i nærheden af at være rock og rul).

Mich, 5 – Sarte Mich, hvis man skal give Blachman en overhaling, er man simpelthen nødt til at have noget at komme med. Vi foreslår, at du til næste fredag forbereder et lille huske ark med tre til fem punchlines a la ”hvor mange plader har du solgt?”, ”hvorfor har du ikke noget hår?”, og ”har du nogensinde mødt Melanie C?”. Burhan og Saybia kan vi kun bifalde, men pass, det kan vi not let you. Måske hvis du ikke havde taget Sveinur med i liveshows. Og hvis du havde en stemme, der ikke var piget. Og ikke grinte af alt.

Blachman viser, hvor skabet skalt stå. Mich funderer over, hvorfor han hedder Mich med 'h' og ikke i det mindste Mick med 'k'. 


Er Nico and Bruiser on the right path, eller er vi helt væk? Smid en comment. Vi skal have gang i en debatkultur på bloggen.