(from left to right: Bruiser, Nico)

(from left to right: Bruiser, Nico)
Vi elsker Montreal. Vi elsker Canadiens. Vi elsker hockey. Vi elsker bare udveksling. Og Lars Eller. (From left to right: Bruiser, Nico)
THE EXCHANGE EXPERIENCE

Den 4. januar 2012 satte to unge, ambitiøse journalistspirer sig side om side på fly AC 833 mod ahornsiruppens og Celine Dions hjemland. Nu er der gået en måned, vi sidder stadig side om side, facebook-vennestatus siden ankomst er pt -1, så vi vurderer, at det er på tide at lave en blog. Ikke fordi alle andre gør det. Ej heller for at foregive at være noget vi ikke er - det ligger ganske enkelt ikke til os. Men simpelthen bare fordi vi har en mere interessant tilværelse end jer. Vi er nemlig på udveksling.

Hvis nogen i øvrigt sidder og tænker: "hvorfor Nico og Bruiser?", kan vi bare sige: "spørg Coach Lloyd," (msoccer@alcor.concordia.ca)

lørdag den 4. februar 2012

Blandede følelser


Nå. Det er på sin plads lige at gøre status. Det var noget med, at Afrika fik ok med millioner her til aften – det er vi forholdsvis ligeglade med. Morten ”damp-Dickow” Benjamin og ikke mindst vidunderlige IIIIDAAAA(!!) fra lige så vidunderlige Videbæk gik videre i X-factor. Præcis som de skulle selvfølgelig. Hold nu op, hvor vi altså bare glæder os til at lade dem henrykke os igen på fredag – og så i liveshows – arh men altså!
Nå det så er sagt, så kommer vi ikke udenom, at der desværre er blevet truffet nogle elendige beslutninger i aftenens program. Den ene beslutning træffes ikke overraskende af Mich Hedin Hansen, også kendt som DJ Cutfather, der tilsyneladende har set sig lidt for lun på færøske Sveinurs læderjakke og råberi. Først og fremmest, Mich, så vinder man altså ikke noget som helst, når man hedder Sveinur. Og desuden er Sveinur et skoleeksempel på, at det eneste gode, der er kommet – og nogensinde kommer – ud af Færøerne er to fodboldmålmænd ved navn Jakup og Jens Martin. Den anden mildest talt uheldige beslutning bliver desværre truffet af normalt så forrygende Thomas Blachman. Vi må desværre bare erkende, at han taber hovedet i dag. Ud ryger Double Trouble – i modsætning til Sveinur et kanonnavn – og videre går asiatiske Fong..? Pong..? Ping..? og hendes makker, hvis navn vi glemmer, men som får Vinnie Who til at ligne et drøn af et mandfolk. Vi er rasende.

 PS. Blogging er lækkerhed

Ingen kommentarer:

Send en kommentar