Ouverture - Svineurets desperate løsning

I denne ouverture må vi fokusere på, hvorfor Jan Mikael har valgt at trække sig fra X Factor.

Vores første tanke er, at Sveinur står bag. Den dumme immigrant har alligevel en lille smule omløb i kasketten. Han vidste selvfølgelig godt, at aftenens Rasmus Seebach-tema ville gøre det svært at være en "rå bad boy", der bare rock 'n' roller helt vildt og står og råber og skriger på scenen, som var det dommedag.

Derfor har Svineuret været på visit hos Jan Mikael i nattens løb:


"Hej Jan Mikael," sagde Svineuret, da han ved 3-tiden i nat ringede på dennes dørtelefon til den centralt-i-København-placerede-X Factor-lejlighed, hvori Jan Mikael og Niels Simon indtil denne morgen har resideret og dyrket Titanic-sex, mens de sang storladne ballader. "Må jeg komme ind?"

"Hey Svineur... Kom bare ind," sagde Jan Mikael og trykkede på buzzeren, mens han undrede sig over, hvad Svineuret dog ville ham på den tid af døgnet.

Mens han stod i døråbningen og ventede på Svineurets trappeopstigning, kom en letpåklædt Niels Simon listende bagfra gennem den lange, hvidgulvede entré og gav Jan Mikael et varmt, vådt kys i nakken, mens hun snoede sine arme rundt om hovedet på ham og klaskede sine læderhandske-betrukne hænder henover hans briller, så den ene brillestang blev let bøjet.

"Hvem er det, der ringer?," sang Niels Simon blidt og varmt ind i Jan Mikaels venstre øre.

"Det er Svineuret. Jeg ved ikke, hvad han vil," sagde Jan Mikael og sank en klump - han fornemmede, at noget underligt var i gære.

"Gå ind og vent i the master bedroom," sagde Jan Mikael lidt nervøst til Niels Simon, mens han rettede på den let bøjede brillestang.
Det gjorde Niels Simon uden at gøre indsigelser. Hun var nemlig godt træt af Svineuret og ville hellere lege med sig selv og sit lædertøj i the master bedroom end veksle bare et enkelt ord med den dumme immigrant.

Forpustet og halvvejs kvalt i sit grimme halstørklæde nåede Svineuret endelig de sidste trin op til tredje sal, hvor Jan Mikael stod og ventede i sin kimono. "Hey man," sagde Svineuret og bøjede sin højre arm  90 grader ved albuen - som en vinkelmåler - for at knytte næven og se sej ud. Inden han nåede helt op på reposen, konverterede han sin knyttede næve til en kikset blandning af heavy metal-tegnet og det populære telefontegn, hvor tommel- og lillefinger stritter vildt i hver sin retning.

Svineuret var klædt i et par stramme Diesel-bukser og en sort trøje med print af mærket G-Star Raw. Uden på havde han sit grimme halstørklæde og en cowboy-vest, som han selv havde syet på produktionshøjskolen i Torshavn. På fødderne bar han et par ret seje og unikke Converse-sko, hvorpå han med kuglepen havde skrevet, "en rigtig rock 'n' roller har tatoos".

I sin venstre hånd bar Sveniur en lille, rød cykelhjelm.

"Eh... hej Svineur," sagde Jan Mikael, der var blevet mere og mere utryg ved situationen. "Vil du indenfor?"

"Nej," sagde Svineuret, som kom i tanke om, at han havde efterladt sin røde pigemountainbike ulåst på gaden. Han havde travlt, indså han, for han ville ikke risikere, at den røde pigemountainbike kom i de forkerte hænder. Ligesom det var sket med den lyseblå trehjulede.

"Du skal bare vide en ting," fortsatte han. "Vi to er som brødre. Og brødrer kæmper ikke mod hinanden. De kæmper for hinanden."

Jan Mikael vidste, at Svineuret vidste, at også han havde en fortid på øen, som Danmark for længst burde have skilt sig af med. De var på sin vis allierede, tænkte Jan Mikael.

"Her," sagde Svineuret og rakte den lille, røde cykelhjelm frem mod Jan Mikael, mens han drejede i håndledet, så hjelmens åbning nu åbenbarede sig for Jan Mikaels bebrillede øjne.

"Hvad er det?," sagde Jan Mikael lidt dumt. For han kunne godt se, hvad der gemte sig i cykelhjelmen - der hvor Svineurets grimme hoved normalt havde til huse.

"Det er en gave," sagde Svineuret og kløede sig i sin mundkusse. "Som modgift til den gave, du skal give mig."

Jan Mikael tog imod den lille, røde cykelhjelm og de 50.000 kolde kontanter, der lå i den.

"Hvor har du fået alle de penge fra?," spurgte Jan Mikael. "Jeg snyder i skat," sagde Svineuret. "Aaaah".

"Behold hjelmen, jeg har en ekstra liggende i cykelkurven," sagde Svinuret og snurrede derefter hurtigt omkring for at løbe ned ad trappen. Da han kom til reposen mellem anden og tredje sal, vendte han sig om og så direkte ind i Jan Mikaels brune øjne. "Tak, man," sagde han og gentog manøvren med højre arm. Vinkelmåler med knyttet næve. Vinkelmåler med næve i en blanding af heavy metal-tegn og telefontegn.

Jan Mikael vidste, hvad han skulle gøre.



Og sådan gik det til, at Jan Mikael valgte at trække sig "frivilligt" fra X Factor. Det tror vi i hvert fald.

Hvad tror i? Skriv en kommentar.