Et skæbnesvangert døgn har bragt Nico og Bruiser i knæ.
Det er tirsdag aften, og Nico har vanen tro indfundet sig på sin plads i køkkenet. Menuen står på kylling i rød karry og kokosmælk - en klassisk ret i det sydvestasiatiske køkken. Alt i mens nyder Bruiser sig selv i sofaen med hjemmekontoret trygt placeret direkte over sædcellebassinet, som det sig hør og bør. I køkkenet finder de sædvanlige skærmydsler mellem Nico, konservesdåse, samt dertilhørende åbner sted, men denne tirsdag aften får piben hurtigt en anden lyd.
En lang historie kort; Kokosmælkdåse gør sit indtog i Nico's venstre tommel.
Formentlig den dybeste flænge nogensinde. På nogen. Hockeykarrieren passerer i revy for Nico's øjne, og bevidstløshed er næste stadie.
Gudskelov er Bruiser iskold. Samt velbevandret i Asiens kulinariske regnskov. Han overtager straks køkkentjansen og kører stille og roligt den sydvestasiatiske klassiker i garage, så drengene ikke må gå sultne i seng. Pheuw!
Men som om Nico's near death experience ikke var nok, så redder Bruiser sig en frygtelig og tiltagende nakkepine næste formiddag: "det er stadiet inden en diskusprolaps," konstaterer han lynhurtigt og med medicinsk autoritet.
Vi har ikke helt fundet os selv igen. For Nico er det et waiting game, mens den står på genoptræning for Bruiser.
Her er nakken - once a keyhanger-hanger, nu blot et smertehelvede
Et billede siger mere end 1000 ord - av for katten for en grimmer en
THE EXCHANGE EXPERIENCE
Den 4. januar 2012 satte to unge, ambitiøse journalistspirer sig side om side på fly AC 833 mod ahornsiruppens og Celine Dions hjemland. Nu er der gået en måned, vi sidder stadig side om side, facebook-vennestatus siden ankomst er pt -1, så vi vurderer, at det er på tide at lave en blog. Ikke fordi alle andre gør det. Ej heller for at foregive at være noget vi ikke er - det ligger ganske enkelt ikke til os. Men simpelthen bare fordi vi har en mere interessant tilværelse end jer. Vi er nemlig på udveksling.
Hvis nogen i øvrigt sidder og tænker: "hvorfor Nico og Bruiser?", kan vi bare sige: "spørg Coach Lloyd," (msoccer@alcor.concordia.ca)
Den 4. januar 2012 satte to unge, ambitiøse journalistspirer sig side om side på fly AC 833 mod ahornsiruppens og Celine Dions hjemland. Nu er der gået en måned, vi sidder stadig side om side, facebook-vennestatus siden ankomst er pt -1, så vi vurderer, at det er på tide at lave en blog. Ikke fordi alle andre gør det. Ej heller for at foregive at være noget vi ikke er - det ligger ganske enkelt ikke til os. Men simpelthen bare fordi vi har en mere interessant tilværelse end jer. Vi er nemlig på udveksling.
Hvis nogen i øvrigt sidder og tænker: "hvorfor Nico og Bruiser?", kan vi bare sige: "spørg Coach Lloyd," (msoccer@alcor.concordia.ca)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar