lørdag den 4. februar 2012

Lørdagsnyt

Vi er klar til at skrive langt - er I klar til at læse langt?

Denne lørdag er lørdag nummer fire/fem stykker for os i Mong-Real. Og hvilken lørdag!
Vejret har været helt fantastisk i dag, og da det faktum gik op for os, vidste vi bare, at vi skulle ud og spille hockey.

Så klokken 14 pakkede vi puck, sticks and skates og drog mod en dejlig hockey-bane-indeholdende park, der ligger tæt på os. Parkhed og solskin.

Desværre var der ikke plads på hockeybanerne i parken, så vi måtte nøjes med at koge lidt rundt på en sø sammen med en masse børn og semihandicappede skøjteløbere. Men vi var stadigvæk ved at dø af glæde, mens vi havde vores skøjter på.

Da vi kommer hjem, fortryder vi dog straks, at vi overhovedet har bevæget os uden for en dør. Det viser sig nemlig, at the Canadiens er i fuld gang med dagens kamp, og at den kører for fuld damp på CBC - én af vores to engelsksprogede kanaler. Vi var af den tro, at kampen først var om aftenen, så vi havde glædet os til se kampen og drikke øl på samme tid. I stedet når vi blot at se de sidste ti minutter af kampen, hvor Lars Eller og drengene lige tillader en enkelt ekstra scoring og dermed taber 0-3. Til Washington Capitals, som vi hader. Ærgerlighed.

Vi er lige kommet hjem fra indkøb. Det var fantastisk og kostede os kun 145 dollars.

Pt spiser vi dåsesuppe.

Billighed.

Vi har lagt et billede op af vores spisestue.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar